Ches Smith: Interpret it Well

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Ches Smith er en ekstraordinært kreativ, innovativ og original, amerikansk jazzkomponist, -vibrafonist og -trommeslager. I 2016 udsendte han på legendariske ECM det roste album, The Bell. Og hans nye album, Interpret it Well, kan klart ses og høres som en fortsættelse – en videre kunstnerisk udgravning, efter The Bell. Smith optræder med samme besætning – Craig Taborn på keys og Mat Maneri på violin – men han har også udvidet besætningen, så den nu er en kvartet – bestående i øvrigt af navnkundige Bill Frisell på guitar. Musikken er kunstnerisk konceptuel, idet den er skabt som et forsøg på at tolke Raymond Pettibons mærkværdigt stemningsfyldte og my(s)tiske landskaber, der alle er tegnet i helt enkle tuschstreger. Titlen på Smiths album er lånt fra det værk, der også pryder coveret på albummet. Pettibons tegninger af enigmatiske landskaber, forplanter sig i Smiths musik, der tilsvarende (bliv)er enigmatisk. Musikken er avantgardistisk, voldsomt ekspressiv, men også i momenter afventende, måske endda håbefuld. Det er som om, den konstant er spændt ud imellem muligheder og destruktion. Frisell bidrager især til håbet om muligheder – og dét er skønt.

****  /  Pyroclastic Records  /  69 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share