Jacob D’s Tukaan: Jacob D’s Tukaan

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Tenorsaxofonisten, basklarinettisten og komponisten Jacob D (aka Jacob Rønne Danielsen) har med Tukaan skabt et orkester, der stringent og smukt forløser hans eget nye materiale. Tukaan er – foruden kapelmesteren selv pianisten Dan Hjorth Jensen, bassisten Frederik Sakham Lomborg og trommeslageren John Riddell – en, skal jeg hilse og sige, solid konstellation. Materialet? Det er otte originale Jacob D-kompositioner, der genremæssigt udgør et cross over mellem instrumentaljazz og tango / latin. Og ja, jeg må sige, at orkesterets håndtering af Jacob D’s materiale er bemærkelsesværdig, ja, let – selv om materialet rummer mange facetter, farve og temperaturer. Facetterne hører man måske ikke i fuldt omfang under første aflytning, men jeg erfarer, at musikken vokser i tyngde og skønhed, jo oftere jeg hører den. Der er en umiddelbar autenticitet over materialet og håndteringen heraf. Noget driftsikkert og dybt. Og så er der alle facetterne og farverne, alle ornamenterne og fundamenterne. Modtageren af Gaffelprisen 2017 gør virkelig et stærkt indtryk sammen med sine Tukaan’er – eksempelvis i et underskønt nummer som Collector of Mourning Souls.

****  /  Jaeger Community Music  /  47 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share