MUSIKANMELDELSE

Den amerikanske trommeslager, Mark Guiliana, har en stor stjerne. Ikke bare hos sit publikum, men også hos andre musikere. Det er formodentlig derfor, han har spillet med så mange fremragende musikere – navne som Avishai Cohen, Brad Mehldau, Gretchen Parlato, David Bowie og St. Vincent. På sit eget nye album i eget navn, The Sound of Listening, har han allieret sig med bassisten Chris Morrissey, pianisten Shai Maestro piano og saxofonisten/klarinettisten Jason Rigby. Selv spiller han trommer, slagtøj og synthesizer. Og så har han ellers med kvartetten skabt et solidt album. Nok har han skabt original musik igennem en snes år, men hans musik forekommer mig til stadighed at blive bedre, skarpere og mere og mere stringent. Musikken på The Sound of Listening er varieret, facetteret, passioneret og præget af autenticitet – og så må den som udgangspunkt karakteriseres som moderne jazz, der i momenter eller specifikke numre møder et markant element af elektronisk musik – det gælder f.eks. i titelnummeret, som i min optik er et af albummets bedste. Titlen refererer til det fokus, Mark Guiliana har på stilheden i musikken. Og ikke dermed sagt, at musikken er præget af stilhed eller deciderede heller, men den forekommer mig åben og afprøvende – sammenspillet som ret eminent og jordbundet. Resultatet vidner i hvert fald om indbyrdes fortrolig og nysgerrighed – en betydelig del af musikken er improviseret snarere end komponeret. Men hvornår jeg hører det ene eller det andet, står ikke klart. Dertil er den indbyrdes fortrolighed / den telepatiske forbindelse de fire imellem for stor. Albummet er indspillet kort efter et ugelangt ophold på Village Vanguard i New York, så fortroligheden og den indbyrdes elasticitet er til stede – sansen for stilheden og tilbageholdenheden.

****  /  Edition Records  /  45 min.