Cory Smythe: Smoke Gets In Your Eyes

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Den Grammy-Award-vindende amerikanske pianist og komponist, Cory Smythe, er en usædvanlig kunstner. Han har vundet en Grammy for sit samarbejde med den klassiske violinist, Hillary Hahn. Dét samarbejde kom der f.eks. et fælles dobbeltalbum ud af. Men han har også vundet hæder for sit øvrige virke – især indenfor improjazzen. Her har han udgivet flere bemærkelsesværdige album i eget navn. Han har således markeret sig som en vidtfavnende pianist, komponist og avantgardist. Det er fra sidstnævnte position, han nu igen gør sig bemærket. Hans nye album, Smoke Gets In Your Eyes, har ganske vist titlen tilfælles med en af de store standards fra the Great American Songbook, men albummet rummer altså udelukkende improjazz af avantgardistisk tilsnit. Syv af de elleve ”suiter” på Smoke Gets In Your Eyes tager afsæt i Jerome Kerns ballade fra 1933. De hedder ikke overraskende Smoke Gets In Your Eyes 1-7. Men fælles for de syv plus fire ”suiter” er, at de er 100 procent improvisation. Smythe har ikke søgt det melodiske, men det spontane, og resultatet er komplekst, uforudsigeligt og uskønt. Til gengæld er der også noget at hente i dette kaos – nogle vitaminpiller i form af passager, temaer, endog anslag.  

***  /  Pyroclastic Records  /  58 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share