Lady Gaga: Harlequin

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

38-årige Lady Gaga behøver ikke nogen nærmere præsentation. Hun er her, der og alle vegne. Og har været det i to årtier. Både i musikkens og filmens verden. I musikkens, endda indenfor flere forskellige genrer. Her har hun blandt andet indspillet og udgivet to album sammen med nu afdøde Tony Bennett. De album afspejlede, at begge sangere stod solidt funderet i The Great American Songbook. Albummene, Cheek to Cheek fra 2014 og Love for Sale fra 2021 bød på en perlerække er duetter – om end Tony Bennett (eller for den sags skyld, Lady Gaga), som landsmanden Joe Biden, burde have opdaget, at alderen var for fremskreden til at indgå i samarbejdet.

Lady Gagas nye album, Harlequin, tager tilsvarende afsæt i The Great American Songbook, selv om albummet også rummer et mere bredspektret genrebillede – f.eks. to nye numre af Lady Gaga selv – numre fra filmen, Joker: Folie à Deux. Centralt i albummets profil står gamle standards som ”Get Happy” af Harold Arleen og Ted Koehler, ”That’s Entertainment” af Arthur Schwartz og Howard Dietz og ”That’s Life” af Dean Kay og Kelly Gordon. Men oprigtigt talt: Albummet stritter. Det er klart inspireret af førnævnte film, hvori Lady Gaga medvirker og portrætterer karakteren / tegneseriefiguren, Harley Quinn.

Selv kalder Lady Gaga albummet en ”følgesvend” til filmen. Nogle kalder det et soundtrack – selv om det helt specifikke soundtrack, som dette album, bliver udgivet nu i oktober. Andre kalder Harlequin et konceptalbum, og den gruppe tilslutte jeg mig. Lady Gaga har med afsæt i sin egen forståelse af Harley Quinn skabt et musisk univers, som netop er funderet i The Great American Songbook, men som altså også stritter og f.eks. rummer det, der ubetinget er kendingssangene/-melodierne fra filmen: Joker: Folie à Deux. Sidstnævnte, Folie à Deux, er skrevet af Lady Gaga, men fremstår som var det en sang fra en gammel Broadway Musical. Når hun selv genrebetegner musikken som ”vintage pop”, vil jeg af samme grund sige, at hun rammer præcist – selv om eksempelvis et nummer som ”Gonna Build a Mountain” snarere bringer os ind i kirkens verden – sangen udødeliggjorde Sammy Davis Jr. i 1960’erne – men når vi straks herefter hører Lady Gaga versionere Burt Bacharachs ”Close to You”, så er vi tilbage på Broadway, tilbage i vintage poppen.

Og vel synes jeg, albummet og musikken stritter, men hist og her er der altså perler på albummet, for – uanset om man kan døje Lady Gaga eller ej, så kan hun altså synge – det demonstrerer hun for eksempel på sin egen sang, ”Happy Mistake” – albummets absolut bedste.

****  /  Lil Monsters  /  41 min.  /  Også anmeldt i musikmagasinet gaffa.dk

Please follow and like us:

  • 0
  • Share