MUSIKANMELDELSE

Det er snart 50 år siden, amerikanske Mark Masters – den gang en helt ung, talentfuld jazztrompetist – første gang oplevede den lidt ældre, ligeledes amerikanske jazztrompetist og –flygelhornist, Tim Hagans. Det var den gang, Hagans indgik i The Stan Kenton Orchestra. Mark Masters blev blæst bagud over Hagans’ sublime teknik, og siden har de to flere gange spillet sammen. Masters har over årene selv etableret sig som en af sin generations bedste, amerikanske jazzkomponister og –arrangører, men først nu er han eller de eller vi – om jeg så må sige – nået dertil, at der er et helt album med de to tilsammen: Sui Generis. Eller… tilsammen? Mark Masters har skrevet og arrangeret et nyt, originalt materiale, men spiller ikke selv med. I stedet har han indsat Tim Hagans som trompetist i sin oktet. Og det er der altså kommet en solid gang jazz ud af. Alle involverede musikere er dygtige, men det står klart, at musikken er skrevet med Tim Hagans for øje – for hans solopartier står i kø og alt andet lige, er han den centrale figur i lydbilledet. Tim Hagans helt særlige, harmoniske tonesprog er af samme grund blevet meget tydeligt. Men det mest sofistikerede ved musikken er, at den – trods en klar stringens – rummer betydelige elementer af improvisation. Det er dét, der gør den så vital, let og spontan.

****  /  Capri Records  /  48 min.