Alvorada: faz tempo

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Faz Tempo er det London-baserede, internationale ensemble, Alvoradas andet album. Ensemblets anmelderroste første album, First Light, udkom i 2019 og blev bl.a. anmeldt som ”en spændende opdagelsesrejse” indspillet med ”autenticitet, rytmesans og glans”. Som på debutalbummet er musikken på Faz Tempo funderet i Brasiliens rige og populære instrumentale musiktradition, choro’en, som ofte omtales som bossa novaens og sambaens forfader. Choro’en forekommer bare mere intim, festlig og glædesfyldt (up-tempo) – i hvert fald sådan som den fremelskes af Alvorada, der klart udviser kærlighed til genren. Alvorada består af rutinerede, ret forskellig musikere – fløjtenisten Rachel Hayter, klarinettisten Andrew Woolf, guitaristen m.m. Luiz Morais og Jeremy Shaverin og Aluá Nascimento på slagtøj m.m. Herudover gæsteoptræder Roee Ben Sira på klaver og Vitor Gonçalves på slagtøj m.m. Og klart er det – at de fem plus to har greb om de i dag så kendte genrers forfader, choro’en. De formår i kraft af kunstnerisk indsigt, entusiasme og instrumental formåen at håndtere de ofte komplekse kompositioner, som alle er originale og af egen avl. Bedste nummer, synes jeg, er åbningsnummeret, Borbulhando af Morais og Hayter. Udfordringen, for denne lytter, er dog, at Hayters fløjte er så enerverende dominerende. Men dét er en smagssag.

****  /  ARC Music  /  43 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share