Ron Ledoux Quartet: Views, Visions & Destinations

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Den canadiske jazzkomponist og -guitarist, Ron Ledoux, albumdebuterede i eget navn for næsten præcis tre år siden. Om debuten, A Stone’s Throw Away, skrev jeg blandt andet om kvartettens ”solidt swingende jazznumre”, at de blev forløst ”levende, vitalt og vibrerende”. Views, Visions & Destinations – samme kvartets 2’er – fortsætter på mange måder, hvor 1’eren slap. Ron Ledoux, Gilbert Joanis (bas), Paul Shrofel (tangenter) og Rich Irwin (trommer) bringer igen-igen en levende, vital og vibrerende form for moderne jazz til torvs. Deres sammenspil fremstår bare som mere afprøvet, passioneret og dynamisk. Og deres musik? Den er slet og ret medrivende. Tag nogle numre som ”Well You Mean It” og ”Drive it for Miles”, og du vil forstå, hvad jeg mener. De ni numre på 2’eren er ret formfuldendte – de er godt komponeret af Ron Ledoux og prisværdigt arrangeret af Gilbert Joanis. Og sammenspillet – det gør bare noget godt for udtrykket, der både i detaljen og som helhed er fokuseret og klart. Musikken er – helt som albummets titel antyder – visionær, den giver udsyn og har retning.

****  /  Eget selskab  /  39 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share