Emmalisa Hallander: Out of Reach

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Hun albumdebuterede for bare to år siden, den unge, svenske sangskriver, komponist og sanger, Emmalisa Hallander. Debuten, Have a Look Inside, gjorde hende kendt. Hun blev af gode grunde, vil jeg sige, kaldt et ”stjerneskud” i hjemlandet, for her var der en helt ung kvinde, der skrev sine egne sange og fik dem til at lyde, som om de var standards fra midten af forrige århundrede. Dét var usædvanligt. Men helt det samme kan man faktisk sige om sangene på 2’eren, Out of Reach. Æstetikken i de ti originale sange og kompositioner på 2’eren trækker i hvert fald lytteren tilbage til midten af 1900-tallet. Kun den gennemført moderne produktion antyder, at materialet er nyere. En anke kan være, at vokaljazzen er meget konventionel og pæn – for dét er den. Men er man til vokaljazz à la den navne som Anita O’Day og Alice Babs lancerede i midten af 1900-tallet, ja, så er Out of Reach en spændende ny berigelse. Sammen med pianisten Filip Ekestubbe, bassisten Niklas Fernqvist og trommeslageren Henrik Jäderberg – foruden en strygerkvartet og to prominente gæster: trompetisten Peter Asplund og saxofonisten Per Texas Johansson – levendegør Emmalisa Hallander en række sange, som næsten alle kredser om kærlighed og længsel. Det hele fremstår romantisk og betagende og dynamisk – og altså lidt pænt. Men Emmalisa Hallanders kvaliteter som sangskriver, komponist og sanger – de er ekstraordinære.

****  /  Prophone Records  /  47 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share