MUSIKANMELDELSE
Det er fem år siden, hun sidst udsendte et album. Men nu er hun her igen – med albummet Nectar and Ambrosia – og med dét en markering af, at det er tre årtier siden, hun albumdebuterede i eget navn.
Caroline Henderson har gjort det godt igennem de tre årtier. Hun har udsendt 13 soloalbums, modtaget syv Grammyer og optrådt med og på diverse teaterkoncerter. Med succes.
Hun har markeret sig som en ekstraordinært dygtig pop- og jazzsangerinde. Har til enhver tid fremstået som sikkerheden selv. Ja, som den moderne diva, der med naturlig karisma og dybde magtede at håndtere balladen.
Men med Nectar and Ambrosia er det som om hun – med det udgangspunkt – kaster sig udi et mere farefuldt felt – uden for sin vante komfortzone. Og dét klæder hende, sangene og musikken.
Vel starter hun ud i åbningsnummeret, ”Still”, i en simpel, næsten jazzet ballade med tung basgang og synth som de fremherskende instrumentale elementer. Men når jeg hører Caroline Henderson i et nummer som ”Do Right By Me” hører jeg ikke bare en rød tråd tilbage til hendes tidligere album, men også et usædvanligt, bastungt beat, som fortsætter ind i næste sublime nummer, ”Trippin”. I begge disse numre er der elementer af hip hop, ja, trip hop, og det gør noget godt for oplevelsen. Det er som om, der kommer noget mere insisterende over udtrykket. Noget mere kompromisløst, kampberedt og råt. I nummeret, ”Ain’t I a Woman”, kommer der endog et element af afrobeat ind over. Også dét gør noget godt ved udtrykket!
Nectar and Ambrosia er skabt i samarbejde med blandt andre bassisten Jonathan Bremer og guitaristen Johannes Wamberg, og de to har klart præget lydbilledet i en god ny retning. Alligevel – eller måske netop derfor – fremstår Nectar and Ambrosia som et meget personligt Caroline Henderson-album. Selv kalder hun det et manifest; til kvinder; til dem, der kæmper; til dem, der rejser sig; til alle, der nægter at lade verden definere deres vej. Titlen er da også inspireret af græsk mytologi – den refererer til gudernes foretrukne spise og drikke. Og ja – mange tekster fremstår som ”nedslag i en dagbog”. Caroline Hendersons dagbog. Men altså – universelle nedslag. Caroline Henderson ønsker ganske givet – som guderne – at bidrage til det, amerikanerne kalder folkets ”empowerment”. Selv har hun, som hun beskriver i fokusnummeret, ”Concrete Baby”, erfaret, at ”No sticks and stones break your bones. You made your way to the throne.”
***** / Calle Entertainment / 35 min. / Også anmeldt i musikmagasinet gaffa.dk