MUSIKANMELDELSE
Musikken på albummet, Delightfully Deceitful, er ikke egentlig musik. Snarere summen af et ikke nærmere optalt mængde af toner og klange. De tre mænd bag Manoeuvres Sentimentales improviserer således helt og holdent. De er gået ind i et studie uden på forhånd at have komponeret noget som helst, og så er de ellers taget på en kunstneriske rejse sammen – en rejse, der i mange momenter i løbet af de godt 50 minutter, musikken strækker sig over, byder på støj eller pigtråd. I andre på søgende soli, der nogle gange / andre gange ikke inspirerer de to andre musikere til at slutte sig til. Under alle omstændigheder er det genremæssigt freejazz eller avantgarde den fransk/Italienske trio skaber. De tre mand i trioen er Laurent Rigaut (reeds), Andrea Bazzicalupo (guitar) og Peter Orins (trommer og slagtøj). I momenter er det næsten som om, de udsætter os for en særegen form for kammermusik. Men for det meste udsætter de os for et uforudsigeligt, ukonventionelt lydlandskab, der kræver meget af lytteren, eftersom der ikke følger antydning af rammer eller retningsanvisninger med.
*** / Circum-Disc / 52 min.

