MUSIKANMELDELSE

Den svenske harpenist, Stina Hellberg Agback, er en af den svenske jazzscenes mest interessante og visionære figurer, hvis man ellers er optaget af improvisationsjazz. Hun har med orkestre som SHA3K, Hexabit og Namna skabt nye soundscapes. Og hun gør det i særdeleshed her – med sit eget nye orkester, Shinken Shobu. Orkestrets japansk-klingende navn stammer fra det japanske udtryk for duel på skarpe våben. Og dét er egentlig meget sigende for musikken på albummet, Sou Makuri. Den er umiskendelig improvisationsjazz, ja, avantgardejazz, der – hvis man kan forestille sig det – balancerer mellem traditionel svensk folkemusik, moderne japanske lydbilleder og en resolut og ekspressiv form for moderne, eklektisk kammerjazz. Og så er der altså det helt særegne ved den, at harpen er det centrale instrument. Musikken har en rig tekstur, melodierne (i det omfang de er der) er lyriske, og så er der i flere tilfælde et medrivende groove. Alt i alt ender Shinken Shobu udi et ofte meditativt og i alle tilfælde krævende udtryk, som ikke bare er til baggrund. Musikken fremstår som personlig og vigtig, og titlen, Sou Makuri (som også er japansk), refererer da også til dét, at Stina Hellberg Agback nu for første gang har haft hånd i hanke med alt det, der er i lydbilledet. Musikken er i den forstand en opfyldelse af hendes hedeste drøm.

****  /  Kokoro No Ko  /  58 min.