KONCERTANMELDELSE

Det danske band, Tabloid, er en massiv størrelse. Ikke på en nødvendigvis anmasende måde, men bandet fylder med sit 80’er-inspirerede, insisterende miks af funk, neosoul, fusions- og smoothjazz. Bandet kalder vitterligt til fest. Og vel at mærke ikke en fest, hvor man står og hænger med næbbet, men hvor enhver gør dansegulvet til sit.

Oprindeligt blev bandet samlet for sjov, måske. Guitaristen, Johannes Wamberg, havde lyst til at prøve noget nyt og inviterede fire dygtige musikere til at tage del i projekt Tabloid. De fire var Jadas musikalske højre hånd, Malthe Rostrup (keys), den ene halvdel af Bremer/McCoy, Jonathan Bremer (bas), den eksplosivt velrenommerede blæser, Oilly Wallace (sax og tværfløjte) og Nik & Jays og Drew Sycamores trommeslager, Felix Ewert.

Nu, fire-fem år og tre album efter, er Tabloid næsten blevet en institution på den danske musikscene. Af samme grund var der udsolgt i Bremen Teater til lørdagens koncert med projektet, der nu antager karakter af noget etableret og blivende.

Hvor bandets første album, selvbetitlede Tabloid fra 2021 var Wambergs personlige vision levendegjort, er de seneste album – senest Hot Gossip fra i år – skabt af kollektivet – nok på baggrund af Wambergs indspark, men foldet ud af kollektivet. Og den energi, der er kommet ud af dét – og ud af de respektive bandmedlemmers kvaliteter i øvrigt – har gjort musikken medrivende. Der er over bandets medlemmer en autoritet, effektivitet og karisma, et skær af uhøjtidelig glæde ved at skabe. Og det må alt andet lige hænge sammen med, at de alle har en aktie i musikken og med, at de nyder hinandens selskab i det ”fritidsprojekt”, Tabloid som udgangspunkt var.

Uanset om de – som lørdag aften under Copenhagen Jazz Festival – spiller nye eller gamle numre, så er Tabloid stilbevidst og –sikker.

Koncerten lørdag blev åbnet med nummeret ”Nordvest” og sluttede med ekstranumrene ”Firefly” og ”Kintsugi” – alle fra det nye album. Undervejs kom bandet også forbi ældre numre som ”K”, ”Ånder du stille” og ”Île Flottante” – alle fra det første album. Men igen – uanset numrenes alder og ophav, så blev der kaldt til fest.

Især, synes jeg, tiltrak Oilly Wallace, Felix Ewert og Johannes Wamberg sig opmærksomhed. Førstnævnte var karismatisk og gik all in i sin ofte ekspressive instrumenthåndtering. Han spillede så stærkt på sin saxofon, at han måtte helt ned i knæ, ja, helt ned på ryggen at ligge, for at håndtere det instrument, der ville og kunne så meget. Men også Felix Ewert var karismatisk og tydeligt af en anden verden, end den der normalt hersker, når trommeslager sætter af under en jazzfestival. Ewert var så levende i sit kropssprog, som man normalt kun er, hvis man – som han – kommer fra en verden med Nik & Jay og Drew Sycamore. Men det hele – attituden – var velkommen, for den ruskede godt og grundigt op i gæsterne, der ellers altovervejende var yngre.

Tabloid var no bullshit. Lige på og hård fusions- og smoothjazz med elementer af funk og neosoul. Hævet over jazzpolitiets mulige tilstedeværelse.

*****  /  Koncert også anmeldt i musikmagasinet gaffa.dk