MUSIKANMELDELSE
Canadiske Andrew Staniland er komponist. Og nok så væsentligt – han er professor på Memorial University i St. John’s Newfoundland, hvor han med afsæt i sin interesse for elektronisk musik har skabt MEARL (Memorial ElectroAcoustic Research Lab). I laboratoriet – lad os bare kalde det det – har han sammen med et researchhold skabt to elektroniske instrumenter, JADE og Mune, og det ved hjælp af dem, han har skabt sit nye album, ”The Laws of Nature”. Musikken herpå er – ikke overraskende – elektronisk, men genremæssigt læner den sig med soniske lydlandskaber også op ad ambient. I tider med kunstig intelligens er det interessant at høre de faktiske fingeraftryk i de to suiter, som tilsammen udgør albummet: ”Dancer Portraits” og ”The Laws of Nature”. Når jeg eksempelvis hører førstnævnte suite kommer jeg til at tænke på Mike Oldfields ”Tubular Bells” (1973) og på Brian Eno’s ”Music for Films” (1978). Det er fascinerende, at den åbenlyst innovative kraft, som Andrew Staniland besidder, ikke har rykket hans musik afgørende nye steder hen. Men – who cares? Musikken er magnetisk, dragende.
**** / Leaf Music / 45 min.

