MUSIKANMELDELSE

Siden hun pladedebuterede for snart tyve år siden, er der kommet en lind strøm af udgivelser fra norske Benedicte Maurseths side. Men intet album har umiddelbart fået så god respons som det prisvindende, kritikerroste album, Hárr, fra 2022. Hendes nye album, Mirra, kunne imidlertid godt bære ved til samme bål. For endnu engang inviterer Maurseth os ud på Hardanger viddernes plateau. Denne gang med blikket rettet mod flokdyrene – de vilde rener. Med sin hardangerfele – en norsk variant af violinen – byder Maurseth os at træde ud i fjeldene øst for Bergen, og her udpeger hun med sit instrument og en form for repetitiv, improviseret og folkagtig krautrock / ambient / avantgardemusik flokke af dyr i det enestående (lyd)landskab. Mirra er, som Hárr, et konceptalbum, der egentlig retter fokus på lyde snarere end melodier. I den forstand er der noget næsten abstrakt over musikken på Mirra. Men også noget konkret, næsten håndgribeligt, man kan knytte an til. Det element skabes blandt andet via reallyde af rener, der brøler og fugle, der kalder. Man fornemmer i musikken årets cyklus og dyrenes liv dermed. Og så oplever man bare et eminent sammenspil mellem Benedicte Maurseth og hendes meget prominente sidemen: Håkon Mørch Stene på slagtøj, Mats Eilertsen på bas og elektronik og Morten Qvenild på keys.

****  /  Hubro Music  /  41 min.