KONCERTANMELDELSE

Rikke Thomsen er sønderjysk, og så og hørte man hende torsdag på Tønder Festivals Open Air scene gav det også god mening, at hun sang på sin sønderjyske dialekt. For her var hun på hjemmebane – sammen med masser af folk, der forstod hende og støttede hende.

Jeg kunne alligevel ikke lade være med at tænke, at dogmet, dialekten, vil give problemer – selvfølgelig afhængigt af, hvor langt ud i verden hun vil med sine sange og sin musik.

For det er dialekten, der her og nu gøre hende unik – ikke valget af genre og udtryk – og hvem vil kunne forstå hende nord for Kolding eller øst for Lillebælt?

Jeg er sikker på, at hun selv har gjort sig tanker derom, for enkelte ord ”oversatte” hun spontant til dansk som for at sikre sig, at vi alle forstod hendes pointer. Det gjorde hun for eksempel, da hun introducerede historien om sangen ”Hunge hjerte”, der er inspireret af Bruce Springsteens globale hit, ”Hungry Heart”. ”Hunge hjerte” handler paradoksalt nok om udlængsel. Eller om længsel efter andet og mere end det barndommens landsby, Blans, kunne byde på. I den forstand er Rikke Thomsens sange spændt ud mellem rødderne og horisonten. Det gælder også i sangen, ”Ballebrovej 2” – adressen på barndomshjemmet – som lå for enden af en blind vej. I dén sang er der referencer til Bryan Adams’ globale hit, ”Summer of ’69”.

Måske har hun under forårets turné med Niels Hausgaard taget ved lære vedrørende brugen af dialekt. For Hausgaard sang jo indledningsvist også på dialekt, om end vendsysselsk. Og dét fraveg han – uden at kompromittere sin nordjyske forankring.

Nå, men det, der derudover er ved Rikke Thomsen, er, at hun – trods sin unge alder – udstråler autoritet og karisma – både som sangskriver og som optrædende. På Open Air scenen i Tønder fremstod hun torsdag som naturlig, autentisk, ægte. Og så havde hun omgivet sig med dygtige musikere, som fint var med til at løfte singer-songwriter-universet i en folkrocket retning. Men nok var rocken som inspirationskilde evident i Rikke Thomsens univers, men der, hvor hun fugerede bedst, var i balladerne – når der var ro, samling og fokus. I de tilfælde hørte man meget klart hendes kvaliteter som sangskriver og sanger, hendes kvaliteter som guitarist og som storyteller. De sider af sit virke vil jeg håbe, at hun arbejder sig i retningen af, for i og med dem er hun unik – uanset dialekt eller sprog.

***  /  Koncert også anmeldt i musikmagasinet gaffa.dk