MUSIKANMELDELSE
Sangskriveren og sangerinden Johanne – alias Johanne Jepsen – er sidst i 30’erne, men hendes tekstunivers er som en yngre kvindes.
Der er noget ungdommeligt over hendes tekster, noget naivt og poesibogsagtigt. Det er som om, hun enten ikke kan andet end / eller bevidst vælger at fortælle det, hun nu ønsker at fortælle, i størrelsesforholdet én til én. Titlen på debutalbummet er et godt billede herpå: Nordpå med et A-tog.
Da jeg læste titlen, tænkte jeg ganske vist et øjeblik, at Johanne kunne have indlagt en association eller reference til Duke Ellingtons ”Take the A-Train”, men intet i de tolv sange, hun har fundet plads til bekræfter tanken. Mere sandsynligt er det, at hun bare refererer til en ofte anvendt S-togs linje fra København til Hillerød – med forbindelser videre til det nordlige Sjælland. På coverfotoet står hun da også selv ved siden af et S-tog (linje A forstås), med blikket rettet mod nord (antager jeg). Alt dét bekræfter i hvert fald oplevelsen af, at alt fortælles i størrelsesforholdet én til én.
Teksterne på albummet handler om simple ting og begivenheder, ting som de fleste af os har erfaret og læst og hørt om i uendeligheder. Det er især ting som parforhold og skilsmisse, tab og genopblussen af kærlighed. Alt det pakkes ind i simple, melodiske, elektroakustiske lydlandskaber, som giver god plads til Johannes sårede / sårbare stemme. En gengivelse af den indledende tekst til åbningsnummeret, ”Et forhold”, giver et godt billede af den poesibogsagtige fortælleform: ”Jeg lever i et forhold / Hvor jeg tvivler, kæmper, så tror / Hvor jeg to til tre gange om måneden / erkender at det er forbi mellem os / Hvor jeg to til tre gange om måneden / vælger at leve livet med dig / Det er kompliceret / For det handler jo ikke bare om os to / Der er så meget mere på spil / Det er kompliceret / Det jo hele vores liv og dem vi følges med / Alt det vi sammen har skabt / Der er så meget mere på spil”…
Musisk / genremæssigt opererer Johanne indenfor det, man kan kalde en simpel form for elektro-art-pop med masser af beats og synths. Produktionen – det vil sige lydbilledet – har hun skabt i tæt samarbejde med Vakle aka Pia Christensen (Annika Aakjær), og som akkompagnerende instrumentalister hører man Sara Mouritzen (trommer), Sofie Vedel Breidahl (keys) og Anja Lillemæhlum (cello). Johannes egen vokal er stilsikker, men kombineret med teksterne slår den mig i momenter som værende unødvendigt ungdommelig.
*** / Mod Record Label / 35 min. / Også anmeldt i musikmagasinet gaffa.dk