Divanhana: Radio Sevdah

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Divanhana er et ensemble med base i Sarajevo i Bosnien & Herzegovina. Ensemblet har specialiseret sig i den traditionelle genre, der kaldes sevdah – regionens svar på fado – men har også – om jeg så må sige – genopfrisket den. Sevdah er (som fado) typisk sang og musik, der vokalt formidler en dyb længsel og melankoli. I Divanhanas sange og musik er der imidlertid også nogle elementer af rå og uforfalsket sigøjnermusik, noget næsten klezmeragtigt, som kalder på dans. Og hertil – et element af jazz og rap. Albummet som helhed er udtænkt som et radioprogram – det rummer ny musik, klip af noget, der minder om gamle optagelser, det rummer kommentarspor og jingler. Og fremstår i det hele taget som et konceptuelt album. Centralt i lydbilledet står naturligt nok ensemblets nye sangerinde, Selma Droce, som definerer oplevelsen. Hun – og ensemblets kapelmester, Neven Tunjic – gør tilsammen oplevelsen af radioprogrammet til noget bemærkelsesværdigt. Bedste nummer, synes jeg, er det hippe ”Primitivo”, som genremæssigt må betegnes som vokal turbofolk med beatet som fundament.

****  /  CPL-Music  /  47 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share