MUSIKANMELDELSE
Bushbabies er et særligt band. Et af den slags, der synes skabt af kunstnerisk og teknisk overskud og af ren kærlighed til musikken og al dens væsen.
I tilfældet Bushbabies er det tre danske musikere, der har fundet sammen. Og hver for sig har de sådan set nok at se til (vil jeg tro) med deres respektive porteføljer og samarbejder. Alligevel har de tre fundet sammen, og resultatet af deres møde – senest dokumenteret i og med albummet, Huma Bird – er voldsomt berigende.
De tre musikere, der tilsammen udgør Bushbabies, er guitaristen Niclas Knudsen (også kendt fra Ibrahim Electric m.fl.), bassisten Jonathan Bremer (også kendt fra Bremer McCoy m.fl.) og trommeslageren Felix Ewert (også kendt fra Drew Sycamore m.fl.). Og det, de tre tilsammen skaber, emmer altså af et overskud af sjælden styrke. Alle er de ekvilibrister på deres instrumenter, men tilsammen er de en ekvilibristisk enhed. Og det kommer os andre til gavn.
Genremæssigt spiller Knudsen, Bremer og Ewert en guitarbaseret, ekspressiv og medrivende form for funk, som både driver af nostalgi og åbner nye, lyse stier gennem et ellers omsiggribende vildnis af ofte uinteressant og ligegyldig, gennemproduceret musik. Uanset, hvordan man skærper sit fokus under aflytningen – om man fokuserer på det enkelte instrument eller på helheden – så er det stringens, autenticitet, livskraft og rå og upoleret vilje til at udtrykke sig, der hersker på Huma Bird.
De otte numre, albummet rummer, er så stærke, at det er svært at tale om højdepunkter. Alligevel vil jeg vove pelsen og udnævne disse numre som favoritter: ”More Cowbell”, ”Lonely Mountain” og ”Days Ahead”. De nævnte numre er af mere ballade-agtig karakter, men alle er medrivende og berigende, tunge og tiltrækkende, rundet af bluesmusikken. Og jeg bliver bare – som altid – henført af kapelmester Knudsens solide kompositioner og guitarspil. Han favner alle subgenrer med selvfølge. Og hans sidemen eller partners in crime bidrager eminent.
***** / BigNote / 35 min. / Også anmeldt i musikmagasinet gaffa.dk