KONCERTANMELDELSE

Den danske jazzkomponist og –guitarist, Jakob Bro, har igennem de sidste tyve år opbygget et netværk så imponerende, at det i dag kan være svært at se, hvem han ikke skulle kunne få med på sin galej. Jakob Bro er, vil jeg hævde, Danmarks pt. mest internationalt orienterede, udøvende jazzmusiker.

Derfor var det heller ikke overraskende et imponerende line-up, han onsdag aften kunne præsentere i Bremen Teater på den tredje og sidste dag af hans egen festival, ”Loveland Music Festival”. Stort set alle musikerne havde ganske vist været på scenen tidligere på ugen, men alligevel. Imponerende var og er det.

Onsdag aftens koncert var opdelt i to sæt, hvoraf første sæt i sig selv var opdelt i enheder. Først optrådte en trio bestående af Jakob Bro på guitar, japanske Midori Takada på slagtøj og amerikanske Joe Lovano på saxofoner. (Man kunne forstå, at netop de tre i de kommende dage skal indspille et nyt album sammen). Herefter optrådte amerikanske Thomas Morgan solo på kontrabas, og med afsæt i lydspor, han på forhånd havde indspillet optrådte så amerikanske Joey Baron solo på trommer og siden amerikanske Wadada Leo Smith solo på trompet.

I andet sæt var det Jakob Bro Large Ensemble – bestående af Jakob Bro på guitar, Joe Lovano på saxofoner, belgiske Hanne De Backer på barytonsaxofon, danske Jesper Zeuthen på altsaxofon, Thomas Morgan og danske Anders ’AC’ Christensen på kontrabas, Joey Baron og danske Jakob Høyer på trommer, der indtog scenen – med korte besøg af Wadada Leo Smith på trompet og Midori Takada på slagtøj indlagt.

Fælles for alle konstellationer var, at de i stort omfang spillede improviseret musik. Til forskel fra koncerten tirsdag aften var der dog helt generelt mere stringens i udtrykket og sammenspillet, mere form og figur i tingene. Og dét klædte Jakob Bros og Thomas Morgans musik, som ellers kan blive lidt løs i konturerne.

Koncerten – eller rettere: koncerterne – bød på en række imponerende soli. Især, synes jeg, imponerede Hanne De Backer med et potent og kraftfuldt udtryk og Wadada Leo Smith med et nuanceret og facetteret udtryk. (Ifølge Jakob Bro var Wadada Leo Smiths besøg det uigenkaldeligt sidste i Europa – formodentlig indstiller han rejseaktiviteterne på grund af alderen – han er 83 år). Også Thomas Morgan og Joe Lovano – ja, vores egen Jesper Zeuthen – imponerede. Men mest imponerende var alligevel den overordnede karakter og de overordnede kendetegn, der knyttede sig til koncerten som helhed. Der var en særegen stringens over summen af musik. Noget disciplineret frigjort, der knyttede det ene til det andet og tredje element. Måske var der endda noget afslappet over det hele. I hvert fald virkede musikerne på scenen glade for, at det i løbet af aftenen – ja, festivalen som helhed – var lykkedes at samle alle tråde og undgå, at masker løb. Af samme grund, måske, blev ekstranumrene samlende størrelser, der fortjent udløste markante bifald. Jakob Bro befæstede med koncerterne og sin iboende ydmyghed sin position som Danmarks pt. mest internationalt orienterede, udøvende jazzmusiker.

****  /  Koncert også anmeldt i musikmagasinet gaffa.dk