Bévort 3: A Cup of Joe

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Der er i mit sind ikke tvivl om, at Pernille Bévort er en af Danmarks bedste tenorsaxofonister. Hun er rundet af jazzens tradition, og dog er hun original (og nordisk). Således også her – på hendes nye album med den godt sammenspillede trio, der i øvrigt består af bassisten Morten Ankarfeldt og trommeslageren Espen Laub von Lillienskjold. Det nye album med den mærkelige titel, A Cup of Joe, er en reminder om, at det i år er 25 år siden, at den toneangivende, amerikanske tenorsaxofonist, Joe Henderson, døde. Det vil nok være en overdrivelse at sige, at Bévort løfter arven efter Henderson, men oprigtigt talt: Den dynamik, energi og melodiske opfindsomhed, Bévort og hendes trio lægger for dagen gør, at man ikke helt kan slippe tanken. Den originale musik på A Cup of Joe er en melodisk stærk, hårdt swingende form for moderne jazz, som både byder på raffineret sammenspil og sublime soli. Og hvad kompositioner og arrangementer angår? Ja, så har Bévort vitterlig formået at kombinere inspirationskildens aftryk med sine egne. De ti nye numre er simpelthen stærke og stringente sager.

*****  /  Gateway Music  /  49 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share