MUSIKANMELDELSE

Palle Mikkelborg er en – i både dansk og europæisk kontekst – enestående jazztrompetist og -komponist. I løbet af de sidste seks årtier har han virket og skabt sig til en status som ikon – og dét til trods for, at han selv er indbegrebet af ydmyghed.

Han er ubetinget Danmarks største indenfor jazz. Ubetinget et af Europas største. Og nu – kort før han fylder 85 år – udgiver han så et nyt album, Light, som bare er det seneste i en uendelig række af udgivelser. Vel har han sat farten ned, men han har stadig geniale ind- og udfald. Dét vidner Light om.

Mikkelborgs musik har altid været ramt af renhed, skabt af nødvendig. Og musikken på Light er ingen undtagelse. Tvært imod. Den forekommer mig både ren og påtrængende nødvendig. Når jeg for eksempel hører det syv minutter lange nummer, ”Birds”, så er der ikke ét element eller moment, der forekommer mig for unødigvendigt, langt eller uklart. Alt – alle detaljer, raffinementer og ciseleringer – virker så absolut nødvendige, fokuserede, koncentrerede. Det er derfor, musikken er så flot spændt ud mellem det enkle og facetterede.

Midt i det hele – der befinder Mikkelborgs guddommelige lyd sig. Krystalklar, varm og dyb – uanset om han så spiller trompet, flygelhorn eller klaver. Det er Mikkelborgs lyd og lydlandskaber – og dennes/disses kvaliteter – der åbner albummet i en gengivelse af det fortættede lille værk, ”At tænde lys”, som komponisten Per Nørgaard i sin tid har skrevet til ham. Og lyden? Der er altså det ved den, at den ikke rummer en antydning af tøven eller usikkerhed, kun klarhed og præcision, karakter og nerve.

Soloalbummet som helhed er baseret på nogle af karrierens orkester- og kor-optagelser, der her bliver genfortolket på trompet, flygelhorn og klaver. I genfortolkningen lander den et sted mellem den minimalistiske jazz og ambient med antydede fundamenter af elektroniske lydlandskaber.

Størstedelen af materialet er Mikkelborgs eget, men udover Nørgaards lille værk, fortolker Mikkelborg også Thomas Laubs musik til den vidunderlige salme, “Stille, Hjerte, Sol Går Ned” – og dette sidste stykke musik er et næsten perfekt, vemodigt og næsten forudsigeligt punktum for hele albummet (og måske endda karrieren). På dette sidste nummer medvirker på harpe, Helen Davies, og på guitar, Jakob Bro, som også har produceret Light.

*****  /  Loveland Records  /  43 min.  /  Også anmeldt i musikmagasinet gaffa.dk