MUSIKANMELDELSE

Den danske jazzkomponist og –pianist, Søren Bebe, synes at have fundet nøglerne til det europæiske marked. Bebe og hans trio, der i øvrigt består af Kasper Tagel på kontrabas og Knut Finsrud på trommer, spiller således en moderne, minimalistiske form for triojazz, som åbner døre på kontinentet.

Genremæssigt er trioens musik farvet af den stilsikre og genredefinerende form for jazz, som især svenske Esbjörn Svensson skabte for 20-30 år siden. Det vil sige moderne jazz, som er sfærisk, på én gang minimalistisk og facetteret. Klaveret er i centrum, men stærkt sekunderet af bas og trommer.

Når jeg hører åbningsnummeret på Bebe Trios nye album, Gratitude – nummeret hedder ”Frostblade” – så tænker jeg uvægerligt på åbningen af Esbjörn Svenssons nummer, ”From Gagarin’s Point of View”. Musikerne (og lytterne med) glider som hos EST langsomt ind i noget, der antager form og bliver til melodi. Og snart har musikkerne tryllebundet lytterne – i hvert fald undertegnede – med en forunderligt langsom, melankolsk, sjælfuld og detaljerig, melodisk form for moderne, nordisk jazz.

For mig bliver det at lytte til numre som ”Good Enough”, ”Tystrup Sø”, ”Silent Listener”, ”Gratitude” og ”Throw it Away” som at lægge mig tilbage, til rette i fordums moderkage. Alt forekommer trygt, varmt og vidunderligt. Jeg omsluttes af  minimalistisk jazzmusik og får bare trang til at den skal fortsætte.

Gratitude rummer ni sublime numre, hvoraf syv er originale Bebe-kompositioner. De resterende to er versioneringer af henholdsvis Billy Joels ”And So It Goes” og Abbey Lincolns ”Throw it Away”. Versioneringerne kunne jeg godt have undværet, og alligevel formår Bebe at fremme kvaliteterne i netop dem og nok så væsentligt: Han formår at elaborere. Derfor bliver også versioneringerne væsentlige tilføjelser til en i forvejen væsentlig pulje af magnetiske melodier fra Bebes side.

*****  /  From Out Here Music  /  39 min.