MUSIKANMELDELSE

Første gang jeg hørte Edward Elgars berømte cellokoncert i e-mol var, da jeg som barn så en TV-transmitteret koncert med den britiske cellist, Jacqueline du Pré, og hendes mand, Daniel Barenboim, som dirigent for et orkester – jeg har glemt hvilket, men jeg husker du Prés indlevelse. Vidunderbarnet, du Pré, var så sublim en fortolker, at hun og værket næsten blev ét, og den dag i dag er det med (om ikke frygt og bæven så) den største respekt, at enhver cellist tager livtag med værket. Den danske cellist, Andreas Brantelid, har ganske givet også tænkt på du Pré forud for indspilningen af English Cello Works. Men han mander sig alligevel – som den fremragende musiker, han jo er – op til opgaven, og sammen med Det Kgl. Kapel, dirigeret af Thomas Søndergård, har han levendegjort Elgars cellokoncert foruden to cello-sonater – en af henholdsvis John Ireland (Cello Sonata i G mol) og en af Frank Bridge (Cello Sonata i D mol). Tilsammen udgør de tre cello-værker reelt et stykke engelsk musikhistorie. Men igen – jeg bliver mest forelsket i Elgars cellokoncert, fordi den er så eminent godt komponeret og arrangeret, og fordi den er optaget live med den nerve, der knytter sig dertil. De to sonater er studieindspilninger og fremstår (måske af samme grunde) lidt ferske, lidt for rigt bearbejdet. I sonaterne akkompagneres Brantelid af pianisten Bengt Forsberg.

****  /  Naxos  /  74 min.