Ralph Alessi: A Sun That Never Sets

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Den amerikanske komponist og –trompetist, Ralph Alessi, har i mange år huseret på alverdens jazzscener – både som kapelmester og sideman. Og det vil nok være fair at sige, at hans foretrukne konstellation er kvartetten. Ikke desto mindre har han denne gang valgt at udbygge sit ensemble til en kvintet, idet han har inviteret sin bror, trombonisten Joseph Alessi, med. Ellers består ensemblet af pianisten Matt Mitchell, kontrabassisten John Hébert og trommeslageren Ches Smith, som i øvrigt også betjener en vibrafon.

Den rutinerede konstellation udfolder med fascinerende styrke og tilsyneladende lethed Alessis kompositoriske univers, som forekommer mig at være komplekst, varieret og åbent for eventyr. A Sun That Never Sets rummer 11 nye numre af Alessi, og alle har de de nævnte kvaliteter. Mest bemærkelsesværdig på det nye album er nok sammenspillet mellem de to brødre. I et nummer som for eksempel ”Relaxed Misery” er trompetens og trombonens møde til tider som en positionskrig, til andre tider som, ja, en forbrødring. Men Alessis egen instrumenthåndtering – den er alligevel det mest gribende, for den spænder vidt, fortæller historier, giver glød og varme og drager bare helt generelt med sin organiske karakter.

****  /  ECM Records  /  57 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share