Ran Blake & Dominique Eade: Roots & Byways

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Det er snart fem årtier siden, de to første gang mødtes. Han var allerede da ved at udvikle sig til det, der skulle blive en hyperaktiv og produktiv, legendarisk jazzpianist og – komponist. Han spillede en soloklaverkoncert, som hun hørte, Hun var elev på The Berklee Scholl of Music i Boston. En ung vokalist, der blev betaget af måden, hvorpå han spillede. Og siden blev han hendes mentor. Med lidt god vilje kan man sige, at de to siden har fulgtes ad, selv om sandheden er, at han primært har viet sit liv til instrumental musik. Sideløbende har han holdt fast i at arbejde med vokalister, og Dominique Eade har i dén sammenhæng været en gennemgående figur, men ikke før nu har de indspillet og udgivet et duoalbum. Roots & Byways er med andre ord en sen statusopgørelse. Og titlen? Den referer til, at de to sammen (primært) beskæftiger sig med den amerikanske arv. Rødderne. The Great American Songbook. På albummet hører man f.eks. de to tage livtag med standards som ”Mood Indigo”, ”You Go to My Head” og ”Saving All My Love For You”. Men vel at mærke på en ret innovativ og usædvanlig måde. Der er således noget skarpt over Blakes instrumenthåndtering og over produktionen som sådan. Og Eade? Hun reciterer snarere end synger. Af samme grund får albummets materiale en særegen kant og karakter.

***  /  Sunnyside Communications  /  46 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share