KONCERTANMELDELSE

Det var et af Copenhagen Jazz Festivals hovednavne, der mandag aften optrådte i Tivoli. Men selv om de fleste jazzentusiaster nok ville kunne blive enige om, at den amerikanske guitarist, Bill Frisell, er en legende indenfor jazzen, ja, så blev der ikke solgt nok billetter. Koncerten blev af samme grund flyttet fra Tivolis Koncertsal til Glassalen i Tivoli, hvor antallet af tomme sæder ikke ville forekomme så dræbende. Men for musikken, intensiteten og intimiteten var dét kun godt. Bill Frisell er jo ikke en fyrbøder med et festfyrværkeri (egnet til store scener), snarere en håndværker med sans for spader og strenge (egnet til mindre scener).

Meget sigende blev hans teknisk kapable koncert da også som ét langt og sammenhængende sæt. Mikrofonen – den brugte han kun til indlednings- og afslutningsvist at præsentere sine venner – de tre sidemen. Med andre ord: Der var ikke det store informationsflow fra legendens side. Kun materialet – musikken – som langt hen ad vejen var improviseret. Med sig på scenen i Glassalen havde Bill Frisell sin amerikanske trio. Den består foruden ham selv af kontrabassisten, Thomas Morgan, og trommeslageren, Rudy Royston. Men med på scenen var også den amerikanske saxofonist og klarinettist, Gregory Tardy, og han skulle ifølge foromtalen tilføre trioen en ekstra dimension. Og dét må jeg sige: Det gjorde han…

*****  /  Koncert også anmeldt i musikmagasinet gaffa.dk – læs resten af anmeldelsen der.