Randy Ingram Trio: Sound Within – A Celebration of Bill Evans

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Det er snart 50 år siden, Bill Evans døde, men stadig er han present som det ikon, han var og stadig er. Den dag i dag er mange både amerikanske og europæiske jazzpianister inspireret af Evans’ virke og produktion – således også den amerikanske pianist Randy Ingram, der med sit triojazzalbum, Sound Within, hylder Evans. Ingrams trio består foruden ham selv af bassisten Rufus Reid og trommeslageren Joe La Barbera. Og jeg må sige, at de tre tilsammen gør en virkelig god figur med et materiale, der dels består af standards, dels af egne kompositioner skabt i Evans’ ånd. En særlig krølle på historiens hale er, at La Barbera spillede trommer i Evans sidste trio og siden blev mentor for Ingram. Også i den forstand er der bånd, der forbinder Evans’ trio med Ingram’s. Og selv om jeg må sige, at hyldestalbummet som helhed fremstår konventionelt, så er der momenter af skøn teknisk / kunstnerisk kvalitet. Der er således ingen tvivl om de tres respektive eller kollektive formåen. Men jeg savner en signifikans, en originalitet og et særegent fingeraftryk af en anden dimension, end jeg får. Det er måske netop vanskeligheden – når man laver et hyldestalbum: Hvordan får man gjort det originalt, til andet og mere end en henvisning til Bill Evans? Jeg synes ikke Randy Ingram og hans trio formår dét. Trods deres åbenlyse kvaliteter.

****  /  Chill Tone Records  /  53 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share