Irène Schweizer: Prelude to a Kiss and More

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

For et par år siden døde den schweiziske jazzpianist, Irène Schweizer, og dét i en alder af 83 år. For at hylde mindet om den schweiziske improvisationsjazz’ nationale mester udsender Intakt Records nu en liveoptagelse af en koncert, som i februar 1986 – d.v.s. for 40 år siden – blev foreviget af schweizisk radio og TV. På optagelserne fra Volkshaus Zürich hører man den improviserende avantgardekunstner udtrykke sig som solist foran et opmærksomt lyttende publikum. Hovedparten af materialet er Schweizers eget, men i optagelserne indgår også improvisationer over standards af blandt andre Thelonious Monk og Duke Ellington. Når jeg hører albummet, Prelude to a Kiss and More, er dét, jeg især hæfter mig ved, at Schweizer både kunne gøre sig fri af og fastholde forbindelsen til det etablerede. Hun fremstår på optagelserne som i kontrol, men også som i stand til at give slip og lade impulser råde. Og da hendes teknik åbenlyst er veludviklet, er resultatet respektindgydende. Mest imponerende finder jeg albummets to indledende improvisationer, som tilsammen er af en halv times varighed. Dét, at hun i dem, formår at kombinere fremdrift med fokus er imponerende flot. Men som helhed er albummet også en meget krævende størrelse. Schweizer lefler ikke for sit publikum. Hun viser kant!

****  /  Intakt Records  /  64 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share