MUSIKANMELDELSE

Den unge, canadiske jazzbassist, -komponist og arrangør, Josh Warren, albumdebuterer med The Path – et album, der ganske vist kun rummer fem instrumentale numre, som tilsammen kun er af en halv times varighed. (Man kunne have kaldt The Path en EP). Men The Path bekræfter, at det kan være godt at kunne fatte sig i korthed. Især når udkommet bliver, at slutproduktet – i det her tilfælde: albummet – bliver kondenseret, koncentreret. Og dét synes jeg, det er blevet. El-basissten og hans dygtige sidemen har skabt et fint lille album med moderne, elektrificeret jazz, der er rig på harmonier og melodier, og som – i kraft af elektrificering – præsenterer nogle medrivende grooves, som i den grad klæder musikken. Josh Warren er kun 22 år, men jeg oplever hans musik og hele udtryk som kendetegnet ved en afklaret ro. Titelnummeret er albummets bedste, men også det efterfølgende, afsluttende nummer, ”What Remains”, er lytteværdigt og smukt. Alene de to numre bekræfter, at Josh Warren er rundet af en forunderlig ro. De to numre – og den generelle ro – giver i hvert fald denne lytter lyst til at følge kunstnerens videre færd.

***  /  Eget selskab  /  30 min.