Atiq Rahimi: Fanden tage Dostojevskij

BOGANMELDELSE    Atiq Rahimi er en af den internationale litteraturscenes bedst kendte, afghansk-fødte forfattere. Han flygtede som så mange andre i 1980’erne fra Afghanistan til Frankrig, hvor han siden fik sit globale gennembrud med debutromanen, Aske og jord. Romanen, der også er oversat til dansk er udkommet på mere end tyve sprog. Den senere roman, Den…

Continue reading →

Kim Thúy: Ru

Kim Thúy blev født i 1968 som datter af velstående sydvietnamesiske forældre. Hun oplevede krigen, det kommunistiske Nordvietnams magtovertagelse, familiens flugt i en overfyldt båd, elendigheden i en flygtningelejr i Malaysia og endelig eksilet i det østlige Canada. I dag er hun 45 år og uddannet advokat med bopæl i Montreal. Hendes litterære debut, RU…

Continue reading →

Per Smidl: Okay far, så siger vi det

Denne bog har undertitlen: Dagbog fra Israel. Og netop dét er den. En dagbog eller en samling af bearbejdede dagbogsnotater, som – trods bearbejdningen – fremstår som fragmenter, snarere end notater med et overordnet ærinde. Rammefortællingen er denne: den danske forfatter (som er af jødisk afstamning) rejser til Israel sammen med sin søn, fordi sønnen…

Continue reading →

Morten Seifert: Gud er det dig der spiller sax?

BOGANMELDELSE   Jeg ved ikke helt præcist, hvad det er med Morten Seiferts novellesamling, Gud er det dig der spiller sax?, der går mig på. Flere af novellerne er godt konstrueret og godt fortalt, men flere af dem, irriterer mig også voldsomt – måske i virkeligheden fordi de mangler tyngde. Jeg tror, at forfatteren, som også…

Continue reading →

Jan-Philipp Sendker: At høre hjertet slå

Jan-Philipp Sendker er en tysk journalist, som i en årrække i 90erne var ugemagasinet Sterns korrespondent i Asien. Årene i Asien inspirerede ham til at skrive At høre hjertet slå, som på ingen tid er blevet en bestseller, solgt til udgivelse i 24 lande og alene i Tyskland solgt i mere end en halv million…

Continue reading →

Harald Havsteen-Mikkelsen: Svagpisser

BOGANMELDELSE Længe er jeg irriteret over stilen og sproget, formen og miljøet i Harald Havsteen-Mikkelsens debutroman, Svagpisser. Romanen er bygget op af en form for udvidede dagbogsnotater, der ”skrives” eller formidles af en ”svagpisser” – en ung, lad fyr på sygedagpenge, som med ”venners” hjælp forsøger at udnytte det, at han er blevet udsat for…

Continue reading →