Hassan Loo Sattarvandi: Belejring

Han er svensk forfatter af iransk afstamning – en forfatter, der i sit ”nye hjemland” kaldes et litterært stjerneskud. Men måske er prædikatet lidt for velmenende, for hans nye roman, Belejring, besidder ikke de litterære kvaliteter, der gør romanen ”stor” eller forfatteren til et ”litterært stjerneskud”. Belejring, der er skrevet i skæret af flammerne fra…

Continue reading →

Synnøve Søe: Bjerget, havet, huset

BOGANMELDELSE Synnøve Søe (f. 1962) debuterede i 1989 med den kontroversielle roman, Fars, som såede splid i hendes familie, fordi den mere end antydede, at hendes far havde misbrugt eller misrøgtet sin datter. Romanen blev en stor salgssucces og slog temaer an, som siden har præget Synnøve Søes forfatterskab: det sårbare barn, den skrøbelige psyke,…

Continue reading →

Anne Sofie Allarp: Hændelsen

BOGANMELDELSE   Det er ikke en stor roman, danske Anne Sofie Allarp her har skrevet, og alligevel må jeg tilstå, at den undervejs i læsningen bider sig fast i mig som en lettere uafrystelig, dæmonisk størrelse, der emmer af potentiel voldsudøvelse og paranormalitet. På ét plan er det historien om nogle banaliteter, på et andet plan…

Continue reading →

Birgitte Maria Smidt: Papegøjer i varmeskab

BOGANMELDELSE    Man skal helt frem til slutningen af Birgitte Maria Smidts debutroman, Papegøjer i varmeskab, for at forstå titlen. Ordene, som tegner titlen, falder i en samtale mellem to kolleger / kærester in spe – og handler helt konkret om nogle små fjerede kræ, som skal have installeret et varmeskab for på sigt at klare…

Continue reading →

Kristiane Hauer: Ta’ selv

BOGANMELDELSE Kristiane Hauer debuterede i 2002 med romanen, Går under går over går; udsendte i 2003 digtsamlingen, Vi vil nå frem; og udsender nu sin anden roman, Ta’ selv – der på omslaget betegnes: en dannelsesroman. Romanen fortælles i to spor, der begge har Line som hovedperson (hvilket man dog først ved sidst i romanen)….

Continue reading →

Jeffrey Moore: Jaget vildt

BOGANMELDELSE    Det er en ambivalent oplevelse for mig at læse canadiske Jeffrey Moores roman, Jaget vildt. På den ene side oplever jeg romanen som – i mange, lange passager – eminent godt skrevet og alene i kraft af sproget sublim og medrivende. På den anden side bliver jeg igen og igen irriteret over forfatterens brug…

Continue reading →