Falkoner Allé på Frederiksberg, tirsdag aften kl. 22:30. Sjældent har jeg set et sådant trafikkaos omkring Hotel Radisson Blu Falconer. Biler er som i et andet Klondyke efterladt på kryds og tværs, i fodgængerfelter, på fortove, på vejbaner og skaber kødannelse – langt op og ned ad de tilstødende gader. Førerne? De har som mørke…

Da Nikolaj Nørlund i sin tid blev spurgt, om han ville tage del i Copenhagen Phils 60 minutes festival og mikse sit eget rytmisk, musiske univers med et symfonisk, var han ikke i tvivl: selvfølgelig ville han det, og han ville skrive nye numre til lejligheden, ikke tage sine gamle op på ny. Siden –…

Da symfoniorkesteret, Copenhagen Phil, indtog scenen i den fine koncertsal i Rosenørns Allé – forud for den tredje af 60 minutes festivalens fire cross over koncerter mellem det symfoniske og det rytmiske – var det i en udvidet udgave set i forhold til den, der aftenen før var blevet Broken Twin til del. Dét måske…

Som musikchef, Uffe Savery, sagde i sin introducerende velkomst: Konceptet – mødet mellem den klassiske musik (ved Copenhagen Phil) og den rytmiske (på aftenen ved Majke Voss Romme aka Broken Twin) – er et med mange strenge, konkret og kulturelt. Det er et møde, der kan forbinde – på tværs af alt. For det første….

På én side var det forunderligt, at der til søndagens matiné med ovennævnte konstellation var udsolgt i Koncertsalen, for hvor mange københavnere forstår lige færøsk? Hvor mange københavnere interesserer sig lige for ny-skrevne korværker? På den anden side var det måske forståeligt, at der var udsolgt, for – uanset sprogforståelsen og interessen for genren –…

Jeg aner ikke, hvordan og hvornår traditionen er opstået, men den lever. Og det skyldes ganske givet, at den igen og igen består i et lykkeligt møde. Hver år op til jul vender den norske singer-songwriter, Thomas Dybdahl, som en anden julemand tilbage til Store Vega, og der er udsolgt hver gang. Også i år….

Jeg ved det godt: Man skal ikke have for høje forventninger til andre mennesker, for man bliver let skuffet. Alligevel havde jeg høje forventninger til Sophie Auster – ikke som menneske, men som udøvende kunster – for hendes tre album gav mig anledning til at have det. De bærer alle et vidnesbyrd om et stort…