MUSIKANMELDELSE Den sorte trompetist, Wadada Leo Smith, er en af Chicagojazzscenens helt store. Han er født i 1941, har siden 1960’erne haft et tæt samarbejde med tre af scenens andre store: Anthony Braxton, Leroy Jenkins og Steve McCall, men også konsekvent haft andre spor i sit virke, og det er ét af dem, der her…
Continue reading →MUSIKANMELDELSE En interessant ting ved Dave Youngs nye album er, at det er blevet til på en ret afslappet og uprætentiøs facon. Den legendariske jazzbassist var i studiet for sammen med landsmanden, pianisten, Renee Rosnes, at indspille sit (hævdede han selv) sidste album, One Way Up, men han måtte på et tidspunkt erkende, at der…
Continue reading →MUSIKANMELDELSE Det danske jazzlabel, Storyville Records, udsender med dette album optagelserne fra tenorsaxofonisten Ben Websters første koncert i Danmark. Koncerten fandt sted i januar 1965 i Koncertsalen i Radiohuset i Rosenørns Allé, og optagelserne er både kunstnerisk jomfruelige og teknisk imponerende – selvfølgelig fordi salen og optageudstyret var datidens bedste! Det kuriøse er imidlertid, at…
Continue reading →MUSIKANMELDELSE Nogle gange hører man en nyhed, som næsten er for god til at kunne være sand. Sådan én er historien om orkestret, Rymden. Det forlyder således, at Rymden ikke bare er et enkelt skud i bøssen, men en ny ”supertrio” – et orkester, som selv har sat det lange lys, og som vi andre…
Continue reading →MUSIKANMELDELSE Den norsk/svenske jazzmusiker, Anton Eger, er nok – hvad plader og samarbejder angår – mest kendt for sit trommespil i grupper som JazzKamikaze og Phronesis og for sit sammenspil med Marius Neset. Men han kan i dén grad også stå på egne ben. Det beviser han meget, meget tydeligt med sit første album i…
Continue reading →MUSIKANMELDELSE Han var oprindeligt ankermand i orkesteret, Modspil, men i 2014 gik han solo, og siden har han i eget navn udgivet et antal singler og en såkaldt dobbelt-EP. Med ”Død” sender han endnu en EP på gaden – denne gang seks numre med tekster om forliste kærlighedsforhold. Teksterne på ”Død” er simple, skæve, underfundige….
Continue reading →MUSIKANMELDELSE Den canadiske jazzsaxofonist, Jim Brenan, har med sit nye album, 50/50, begået en lille genistreg. Albummet består således af otte originale, ekspressivt pågående numre, der forløses af et 11 mand stort orkester plus Chris Andrew på rhodes. Musikken har en iboende effektivitet, pondus og nerve, og det skyldes både kompositionerne og det, at de…
Continue reading →