Niels Vincentz Trio: Gravity

Anmeldelse på netmagasinet gaffa.dk Niels Vincentz har fundet en fed opskrift: Han fokuserer (må man formode), øver sig på sin sax (må man også formode) og slår sig sammen med nogle rutinerede amerikanske jazzmusikere (det er evident), og vupti kan han udsende et album af meget høj kvalitet. Han har gjort det før (om end…

Continue reading →

Mimi Terris: The Say It’s Spring

Anmeldelse på netmagasinet gaffa.dk Den unge, svensk/amerikanske jazzvokalist, Mimi Terris – som bl.a. er uddannet ved konservatoriet i København – debuterer i eget navn med The Say It’s Spring. Og det vel at mærke med et materiale, der i næsten enhver forstand lyder, som var det blevet til og foreviget i første halvdel af forrige…

Continue reading →

ARC: Archipelago

Anmeldelse på netmagasinet gaffa.dk ARC er fællesbetegnelsen for konstellationen Thommy Andersson (bas), Paolo Russo (klaver) og Josefine Cronholm (vokal). (Tjek forbogstaverne i de tres efternavne, og du vil opdage, at fællesbetegnelsen materialiserer sig!) Alle bor de – trods det, at de to er svenskere og den tredje italiener – i København. Og det er med…

Continue reading →

Wayne Shorter: Without A Net

Anmeldelse på netmagasinet gaffa.dk og i printmagasinet Gaffa Den legendarisk jazzsaxofonist, snart 80-årige Wayne Shorter, vender med sit nye album, Without A Net, tilbage til Blue Note efter 43 år i ”landflygtighed”. Og dét gør han med brask og bram, et nyt, forrygende materiale og tre fremragende sidemen ved sin side. Without A Net er…

Continue reading →

Heinz Sauer & Michael Wollny: Don’t Explain

Anmeldelse på netmagasinet gaffa.dk Tenorsaxofonisten, Sauer, er 80. Pianisten, Woolny, 32. Men de to ekvilibristiske musikere formår, som duo, at bygge bro henover det, der kunne have været en generationskløft og, som fortolkere, at bygge bro mellem komponister så forskellige som Miles Davis, Bob Dylan og Prince m.fl. Don’t Explain er således tyskernes iørefaldende dokumentation…

Continue reading →

Craig Taborn Trio: Chants

MUSIKANMELDELSE Den amerikanske jazzpianist, Craig Taborn, er af DownBeat blevet påduttet dette prædikat: Han er ”en af tidens store, visionære musikere” – en mand ”med et unikt perspektiv på kreativ musikudfoldelse.” Prædikatet kan han næppe selv have noget imod. Og personligt kan jeg bekræfte, at hans debutalbum på ECM matcher prædikatet. Chants er vitterligt et…

Continue reading →