Den tyske jazzbassist, Dieter Ilg, har tidligere fordybet sig i, omarrangeret og revitaliseret klassiske kompositioner af blandt andre Beethoven, Wagner og Verdi til og med sin jazztrio. Og med det nye album, B-A-C-H, tager han og trioen så fat i – ja, Bach. Sammen med pianisten Rainer Böhm og trommeslageren Patrice Héral ”forgriber” Dieter Ilg…
Continue reading →Marius Nesets nye album på ACT er et næsten sakralt værk. Circle of Chimes åbner således med kirkeklokkeklang (heraf titlen), og dén klokkeklang udbygges efter godt et minut med bas og klaver, og så åbner musikken sig ellers mere og mere som et næsten symfonisk værk udspændt mellem kammermusikken og den ekspressive jazz. Trommer, guitar,…
Continue reading →Den norske jazzpianist, Bugge Wesseltoft, er en stor musiker, der åbenlyst er optaget af andet og mere end den jazz og nujazz, han selv har skabt, serviceret og promoveret. Han er åbenlyst også optaget af den klassiske musik og af den poprock, der har farvet vi voksnes ungdom. Det fremgår med al ønskelig tydelighed af…
Continue reading →Modes for All Eternity er et nyt, konceptuelt album skabt af syv unge nordiske (fortrinsvis norske) musikere, der tilsammen udgør Wako & Oslo Strings. Centralt i konstellationen står komponisten og saxofonisten, Martin Myhre Olsen, som i sine skriverier både har forsøgt at sikre de fire jazzmusikere i Wako (sax, klaver, bas og trommer) plads til…
Continue reading →Hun er halvt indisk, halvt britisk. Datter af den verdensberømte sitarspiller, Ravi Shankar. Og selv en mere end habil sitarspiller, nu bosat i London. Hendes musikalske base er den klassiske, indiske musik, men hendes label er Deutsche Grammophone. Hun optræder hjemmevant på alverdens klassiske musikscener, kalder selv sin musik ”world” og har spillet med så…
Continue reading →Den herboende, italienske komponist og bandoneonist, Paolo Russo, har ved flere tidligere lejligheder vist sit værd som komponist, kapelmester og musiker. Alligevel er der ingen tvivl om, at netop dette, hans nye album, Tangology, er et af hans mest ambitiøse til dato. Albummet er et egentligt værk: en suite i elleve dele skrevet til og…
Continue reading →Der er til tider noget fint, afslappet og inderligt over musikken på færøske Alda Magnas nye dobbeltalbum, Traces of Time. Men der er også momentvist noget utilpasset, ekspressivt og voldsomt over jazzkvartettens musik. Flere af numrene er meditativt stilfærdige, andre ekspressivt pågående. Enkelt numre er strukturelt simple, andre komplekse konstruktioner. Og dén spændvidde gør dobbeltalbummet…
Continue reading →