Clara Bryld: Poems of a Decade

MUSIKANMELDELSE Clara Bryld boede i sin barndom på noble Frederiksberg Allé. Hun er ud af en klassisk, intellektuel elite; er vokset op med gammeldags dyder; og har, som hun selv formulerer det, ”aldrig været street”. Snarere rundet af det kongeblå og konservative. Falder talen på hendes sange og musik er det det samme: ”Jeg kan…

Continue reading →

Martin Fabricius: One

MUSIKANMELDELSE Martin Fabricius’ nye album, One, er usædvanligt, idet vibrafonisten optræder som solist på det. Faktisk tror jeg kun, at jeg har hørt én anden vibrafonist optræde som solist – amerikanske Gary Burton, som Martin Fabricius sjovt nok er elev af. One er solovibrafon med lidt elektronik, men optaget i hele takes uden brug af…

Continue reading →

Jesper Sivebæk: Ta’ mig med

MUSIKANMELDELSE Jesper Sivebæk er klassisk, akustisk guitarist. Det samme er Lars Hannibal. Men sidstnævnte er også entrepreneur og ejer af pladeselskabet, OUR Recordings. Hvem af de to, der fik idéen, står ikke klart. Men ét står klart: Med Ta’ mig med er tolv stykker musik af den folkekære, danske rockpoet, Kim Larsen, af Jesper Sivebæk…

Continue reading →

Who Killed Bambi: 12

MUSIKANMELDELSE Den danske strygersekstet, Who Killed Bambi, har i de sidste år markeret sig med flere interessante samarbejder med kendte sangere – f.eks. Jenny Wilson, Ane Brun og Pernille Rosendal. Det er givet de samarbejder og den succes, de har affødt, der har inspireret sekstetten til mere specifikt at opsøge flere samarbejder. Ikke overraskende er…

Continue reading →

Kristina Holgersen: Kapow Goodbye (tak og undskyld)

MUSIKANMELDELSE Kristina Holgersen, den prisvindende komponist og sangerinde med den åbenlyse kærlighed til samtidslitteraturen, har før kastet sit blik på blandt andre succesforfatteren, Helle Helle, og med albummet, To slags mørke fra 2016, skabt noget ret unikt. Nu har hun kastet sit blik på succesforfatteren, Leonora Christina Skov og – som i tilfældet med Helle…

Continue reading →

Dicte: All Good As it Is

MUSIKANMELDELSE I min optik er Dictes nye album hendes hidtil bedste. All Good As it Is er et modent, velovervejet, jordbundet album med indbyggede horisonter og tråde opad – til noget andet og større. Det fornemmer jeg fra første skæring, Can’t Be The Last, der er som et modent menneskes hyldest til livets mangfoldighed. Og…

Continue reading →