Iselin C. Hermann: Domino
Langt ind i Iselin Hermanns nye roman keder jeg mig lidt. Mest af alt fordi det er som om, persontegningen – skildringen af de fire mænd og deres nærmeste, deres omgivelser og deres gøremål – virker overfladisk og skitseagtig. Det er som om forfatteren bare har brugt sin egen betagelse af Paris, fransk kultur og…
Continue reading →