BOGANMELDELSE Den lidt misvisende titel på norske Tove Nielsens roman henviser til to ting: En ung, norsk kvindes ”kæledyr” – en papegøje, der kommenterer mangt og meget – og til hendes norske kærestes hemmeligholdte, men antropologiske forkærlighed for billeder af nøgne stammefolks (især kvinders) kroppe. Sidstnævnte betyder dog forsvindende lidt for romanen, og derfor er titlen lidt misvisende.
Romanen følger de to kærester (om end fyren er hovedperson), fra de er uskyldige skolebørn, der begge bliver drillet, til de finder hinanden i seksualitetens unge favntag, deler deres respektive interesser – for litteraturen og antropologien (dog ikke den hemmeligholdte del af den) – og flytter sammen, færdiggør deres uddannelser og møder voksenlivets alvor.
Pigen/kvinden er datter af en patriark og militærmand, officer til fingerspidserne. Og drengen/manden er søn af en kulturradikal lærerfamilie med oprigtig nysgerrighed overfor mangt og meget. Pigen/kvinden bliver oprører – med en lettere militant tilgang til det meste – og drengen/manden bliver ubeslutsom, veg og snart også et menneske, der fortier og lyver om det meste.
Kvinden vil ikke have børn, og selv om manden ikke nødvendigvis selv vil, pikeres han over, at hun på begges vegne vælger fra. Måske er det derfor, han opbygger en hemmelig relation til en fremmed tiårig dreng og til dennes lillesøster – og snart også, nødtvungent – til deres hårdtarbejdende, gældstyngede og rapkæftede mor. Relationen opstår ikke, fordi manden ønsker en ”reservefamilie”, siger han, men hvorfor så? Måske fordi hans relation til kæresten i det hele taget er ved at udvikle sig til to parallelle liv.
Han lader de to børn møde sine egne forældre. Og tager til sidst i romanen de to børn og deres mor med på en rejse til Leningrad (selv om han overfor sin kæreste siger, at han skal deltage i en kongres). Med andre ord: Han vender det blinde øje til dét, at kursen er stukket ud i en (selv)destruktiv retning, hvor refleksion, beslutningskraft og handling kunne have givet en helt anderledes solid grobund for sammenhæng mellem hans indre og ydre liv.
Tove Nielsens sædeskildring er velskrevet og dybsindig. Og sine steder underfundig – især i meningsudvekslingerne mellem den tiårige dreng og hovedpersonen – meningsudvekslinger, der for det meste handler om naturvidenskabelige fænomener.
*** / Forlaget Hovedland / 204 sider