Stine Bork Kristensen: Det meste af tiden

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

BOGANMELDELSE Det er tænkeligt, at en kvinde, der som barn har oplevet (og overlevet), at moderen har begået selvmord, siden hen – i sit eget voksne liv – konstant (og neurotisk) vil kredse om selvmordet som konkret og fænomen, føre imaginære samtaler med sig selv og sin afdøde mor (eller andre ”karakterer”) og finde det svært at 1) knytte sig til andre mennesker, 2) skelne kærlighed fra sex og 3) selv blive andet end ensom.

Men – selv om det er tematikken i Stine Bork Kristensens debutroman, og selv om den psykologi, der fremstilles i romanformen egentlig også fremstår som troværdig – så bliver jeg sindssygt træt undervejs i læsningen – især i de passager / kapitler, hvor kvinden taler med sig selv / sit eget jeg eller Xenoclea (Oraklet i Delfi) og de mange gange, jeg støder ind i irriterende sprogblomster, metaforer og ordsammenstød (som hverken æstetisk eller indholdsmæssigt løfter fortællingen, men bremser læsningen).

Hovedpersonen er en bredbaget kvinde, der har fået lov til at bo på et lille hotel i en lille (provins?)by og som af en stiltiende hotelejer har fået lov til at modtage betalende herrebesøg. Da hotelejeren efter lang tids sygdom dør indleder kvinden et pengeløst kærligheds- / seksuelt forhold til receptionisten, som – viser det sig – også har flere andre kvinder, han skal nedlægge. Men nu bliver kvinden, som notorisk er alene i verden virkelig ensom, fanget mellem følelser og fornuft, kærlighed og sex, tilknytning og adskillelse.

Tematikken er spændende og relevant. Men historien forbliver utilnærmelig, den lukker sig nærmest om sig selv. Og det skyldes især sproget, som er præget af et rablende, massivt overforbrug af sprogblomster, adjektiver o.lign. At sidste del af romanen til og med formmæssigt udvikler sig i retningen af et teatermanuskript med replikker og regibemærkninger bidrager kun til fornemmelsen af, at det hele lukker sig om sig selv.

Vel fornemmer man et element af originalitet i fortællingen. Et element af talent hos fortælleren / forfatteren. Men hun bør luge ud i sine sprogblomster, gå efter et mere enkelt sprog og fokusere på at tegne sine karakterer op.

** / Forlaget Bahnhof / 192 sider

Please follow and like us:

  • 0
  • Share