BOGANMELDELSE

Lars Skinnebach (f. 1973) har flere gange markeret sig som avantgardistisk digter. Det gjorde han allerede med sin debut, Det mindste paradis i 2000, og i sine efterfølgende udgivelser. Og hans nye bog, Enhver betydning er også en mislyd, er ikke en undtagelse.

Genrebetegnelsen er: genrer. Når man læser bogen opdager man, at de enkelte kapitler har disse overskrifter: roman, notater, digte, digt, konebogen, vagabonder, popsange, erindring, katalog og Kbh. Dybbølsgade.

Man kan imidlertid ikke tage overskrifterne for pålydende. For de matcher ikke formmæssigt indholdet. I den forstand fremstår bogen som avantgardistiske forsøg, undersøgelser, skitser.

Grafisk er bogens sider – de fleste – linjerede. Det er som om forfatteren hermed lægger op til, at læseren selv kan byde ind med notater, selv kan tilføje et og andet, eller eventuelt tegne nogle kruseduller.

Kruseduller ville på mange måder matche Skinnebachs tekster, som i sig selv er som afsluttede kruseduller. Når han f.eks. skriver et sted: ”Hører Glenn Branca / Symphony NO. 1, Movement 3 / når hele tiden et punkt / hvor jeg må afslutte / digtet eller gå”. Så er det et godt eksempel på tekstens karakter.

Som læser flytter man sig med teksten, men man aner ikke hvorhen eller hvorfor eller hvordan. Og det er både tekstens force og problem. Personligt formår jeg ikke for alvor at koble mig på teksten.

*** / Forlaget Gyldendal / 56 sider