Bobo Moreno: Dreamsville

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Anmeldelse på netmagasinet gaffa.dk

Bobo Moreno er – om nogen – Danmarks vokale svar på Jammie Cullum. Han er en virtuos sanger – når operationen – som her – er henlagt til grænselandet mellem jazz, soul og pop. Operationen ”derude” lykkes, og han vender ikke bare uskadt tilbage, han efterlader også et fængende flot landskab.
På det nye album, Dreamsville, opererer Moreno således i nedtonet udgave og med nedbarberet back-up i form af en swingende jazztrio. Trioen, der består af rutinerede kræfter som Ole Kock Hansen på klaver, Bo Stief på kontrabas og Adam Nussbaum på trommer, medvirker til at gøre Morenos feltarbejde så formfuldendt.
Når Moreno – og hans sidemen – tager fat om standards og popklassikere som Speak Low (af Kurt Weill og Ogden Nash), Once Upon a Summertime (af Michel Legrand og Johnny Mercer), Dreamsville(af Henry Mancini) og Another Grey Morning (af James Taylor) fornemmer man bare, at det er uforfalsket musikforståelse og -glæde, der er på spil. Forløsningen fremstår legende let, at det – i kombination med Morenos vokale tyngde – er en fryd at høre crooneren i den gammeldags form for vokaljazz, som Dreamsville består af.
****
Stunt Records
45 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Comments are closed.