Anmeldelse på netmagasinet gaffa.dk
Ifølge pressemeddelelsen om Another Mile, har det været lidt af et slagsmål for Thera Hoeijmans at nå i mål med sit nye album. Det har taget hende tre år og kostet hende et utal af op- og især nedture at nå fra a til z. Men nu er det her altså, det minimalistiske singer-songwriter-album, som hun har indspillet sammen med pianisten Pojken Flensborg og bassisten Jacob Venndt (som i øvrigt også spiller kromatisk mundharpe og klokkespil).
Selv om rejsen har budt på hindringer, fremstår flere numre på albummet som ukomplicerede og vellykkede. Åbningsnummeret, Arthur Hamiltons Cry Me A River, fremstår ganske vist som en flad kliché, men det efterfølgende titelnummer, Hoeijmans eget Another Mile, sidder i skabet som et formfuldendt orkestreret lille mesterværk af et popnummer. Det samme gør den efterfølgende versionering af Joni Mitchells Both Sides Now. Hoeijmans vokal giver begge disse numre en dragende, intim tyngde.
Og efter endt aflytning af albummet som helhed er man ikke i tvivl: Hoeijmans – og hendes sidemen – har virkelig noget på hjerte. Og dét – kombineret med den prisværdige ro over såvel vokal som instrumental back-up – gør albummet som helhed til et sammenhængende og vellykket hele.
Og efter endt aflytning af albummet som helhed er man ikke i tvivl: Hoeijmans – og hendes sidemen – har virkelig noget på hjerte. Og dét – kombineret med den prisværdige ro over såvel vokal som instrumental back-up – gør albummet som helhed til et sammenhængende og vellykket hele.
****
LongLife Records / Pladekisten
42 min.