Ulf Wakenius: Momento Magico

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Svenske Ulf Wakenius er en af Nordens absolut største jazzguitarister. En mand med en vidtfavnende erfaring og rutine. Og – af selvsamme grund – en mand, det er værd at lytte til – når der som her er tale om et soloalbum. Albummet udgør, som titlen antyder, et magisk moment (som, skal det vise sig, strækker sig over hele 47 minutter). Magien starter med åbningsnummeret, Ballad For E., der er en rørende smuk ballade skrevet (af Magnus Öström) til den unge jazzpianist, Esbjörn Svensson, der døde i en drukneulykke for få år siden. (Öström og Svensson udgjorde 2/3 af Esbjörn Svensson Trio). Balladen varsler om det storslåede, der i øvrigt venter på albummets følgende 12 skæringer. Af disse vil jeg fremhæve Wakenius’ versionering af Lars Danielssons Liberetto, af hans egne Requim For A Lost Son (en hyldest til John Scofields afdøde søn) og Preludio (en hyldest til Keith Jarrett) og endelig af Sixto Rodriguez’ Sugar Man. Wakenius benytter sig på albummet af stål- og nylonstrenge og af bas – og dét, konsekvent akustisk. Og ikke et øjeblik falder intensiteten. Albummet er gennemført smukt

****  /  ACT Music  /  47 min.  /  Også anmeldt på netmagasinet gaffa.dk

Please follow and like us:

  • 0
  • Share