Træben: Looking At The Storm

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Træben er en dansk/hollandsk jazzkvartet, som før har vist sig i stand til at tage den typiske kvartets udtryk et skridt i en ny, uventet retning. Besætningen består stadig af Søren Ballegaard (sax), Jens Larsen (guitar), Olaf Meijer (bas) og Haye Jellema (trommer). Og selv om man ikke umiddelbart af deres instrumentering kan aflæse, at der er noget afgørende nyt på spil, fremgår det alligevel ganske tydeligt, når man aflytter både det forrige og dette nye album: Der er noget nyt på spil. Det forrige album, Push (fra 2012), fik mange anmelderroser med på vejen, men det vil dette nye album også få, for sjældent hører man en jazzkvartet udfolde en så uhøjtideligt dynamisk harmonik, og sjældent hører man en jazzkvartet blive båret frem af så hårde guitarriffs, som dem Jens Larsen præsterer. Looking At The Storm er jazzmusik af internationalt tilsnit, medrivende, energisk, fængende og stoflig jazzmusik. To af det medrivende albums bedste numre er imidlertid de stilfærdige ballader, Something To Lose og Worlds Apart, der til gengæld er næsten rørende smukt skrevet af Jens Larsen. Alt i alt er musikken flot forløst og albummet fascinerende flot.

****  /   Jarr Records / Pladekisten  /  52 min.  /  Også anmeldt på netmagasinet gaffa.dk

Please follow and like us:

  • 0
  • Share