Morten Haxholm Quartet: Quintessence of Dust

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Den unge, danske jazzbassist, Morten Haxholm, udsender med Quintessence of Dust sit andet album. Et album, der forekommer rutineret, hans unge alder til trods. Med sig har han de to new-york’ere – guitaristen, Jonathan Kreiberg, og trommeslageren, Ari Hoenig, foruden den danske ”new-york’er”, pianisten Nikolaj Hess. Og det, de fire tilsammen får skabt, er en forrygende flot omgang moderne østkystjazz er virkelig høj kvalitet. Selv har Haxholm skrevet seks af pladens numre, medens de to resterende er skrevet af henholdsvis Wayne Shorter og Thelonious Monk. Men skiftet fra Haxholms til Shorters og Monks kompositioner sker umærkeligt, hvilket siger noget om både Haxholms kvaliteter og hans kvartets sammenspil. Sammen formår de at forvalte arrangementerne til UG. Centralt i lydbilledet står Kreisbergs guitar, som ofte sender tankerne i retningen af Kurt Rosenwinkels ditto, men alligevel forekommer kvartetten afbalanceret og musikken personlig. Af samme grund aftvinger albummet den dybeste respekt.

****  /  LongLife Records  /  50 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share