We Like We: A New Age of Sensibility

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE    We Like We er et højest usædvanligt orkester – fire (ifølge pressemeddelelsen) iltre, unge kvinder, der tilsammen udgør en konstellation, måske et ensemble. I hvert fald består konstellationen af en vokalist, en violinist, en cellist og en enmandshær på slagtøj. De fire er: Katinka Fogh Vindelev, Katrine Grarup Elbo, Sara Rosendal og Josefine Opsahl, og deres kollektive musik er klassisk funderet, udtrykket på én gang intenst og voldsomt, sensitivt og brutalt, lyst og mørkt. Musikken har karakter af akustisk landskabsarkitektur snarere end af musik i konventionel forstand. Det er dét, der gør oplevelsen af A New Age of Sensibility så ekstraordinær, magisk, magnetisk. Bag musikken står – udover de fire unge kvinder – lydkunstneren Jacob Kirkegaard og det nye pladeselskab, The Being Music, bag hvilket Jomi Massage (der selv er et kunstnerisk meget åbent menneske) står. Musikken emmer i enhver forstand – og takket være alle seks – af fremtid, selv om den er klassisk funderet. Og dét er altså lidt af en præstation: med succes at matche den klassiske kammermusik og den akustiske, futuristiske landskabsarkitektur.

****  /  The Being Music  /  44 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share