Den walisiske jazzpianist, Gwilym Simcock, som jazzentusiaster bl.a. har kunnet opleve sammen med Steve Swallow og Adam Nussbaum, er åbenbart blevet ramt af en trang til at afsøge det område, hvori jazzen møder den ny-klassiske musik. I hvert fald har waliseren, som endnu herhjemme er et ubeskrevet blad, komponeret noget musik, der hører til i dét grænseland, og så har han med hjælp fra sin jazzkvartet og The City of London Sinfonia (dirigeret af Clark Rundell) forløst selvsamme musik. Det vil sige… Instrumation består faktisk af to suiter: Move!, der forløses som nævnt, og Simple Tales, der forløses af jazztrio plus violin og cello. I begge suiters tilfælde er der tale om kompleks musik: pågående instrumental jazz tilsat klassiske arrangementer, som sine steder har karakter af kammermusik, sine steder af symfonisk musik. Albummet som helhed er vanskeligt tilgængeligt, pågående, brutalt, alt andet end pleasende. Søger man skønhed er det med andre ord ikke her, man bør starte sin søgen.

***  /  ACT Music  /  59 min.