Frank Carlberg & Leo Genovese: Shadows and Reflections

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Det er et umage par, det Brooklyn-baserede label Red Piano Records, har bragt sammen. Frank Carlberg er en i USA bosiddende, finsk jazzkomponist og -pianist, som i de senere år har komponeret musik til et hav af store orkestre og selv primært har spillet avantgardejazz. Leo Genovese er en i USA bosiddende, argentinsk jazzorganist, som på verdenscenen har været den farverige sideman for navne som Wayne Shorter, Jack DeJohnette, Milton Nascimento, Herbie Hancock og Esparanza Spalding. De to har sammen studeret på Berklee i Boston, og nu har de altså også indspillet og udgivet et album sammen. Shadows and Reflections er avantgardejazz med iboende elementer af kammerjazz – musik, der i stort omfang er inspireret af Thelonious Monks musik. Carlbergs og Genoveses musik er søgende, prøvende, kompleks. Ikke konform. Ikke for fastholdere. Men af samme grund vanskeligt tilgængelig. For rammer er noget, de to musikere sprænger. Mere eller mindre. Vel tager de afsæt i deres fælles interesse for Monk, men det de derfra skaber er helt klart noget nyt og originalt.

***  /  Red Piano Records  /  61 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share