Cassia DeMayo: Heart, We Will Forget Him

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Hun er amerikaner, af italiensk/cubansk oprindelse, bosiddende i Danmark, nærmere bestemt i Århus, og – med Heart, We Will Forget Him – pladedebutant. Men shit. Hvilken debut, hvilken debutant! Jazzsangerinden Cassia DeMayo, er, endnu, et næsten ubeskrevet blad, men hendes vokal! Den har potentialet, dybden og bredden til at åbne alverdens scener. Den har fylde og er blød som smør, en sand lise at lægge ører til. Derfor kan man håbe, at Heart, We Will Forget Him (er det en lang EP? Eller et kort album?) åbner døre til radiokanaler, koncertarrangører og publikummer. For åbne døre (og ører) fortjener debuten! Cassia DeMayou backes op af Tejs Dragheim på bas, Alex Olesen på guitar og Kristoffer Lysgaard Madsen på trommer. Og materialet? Det er ballader – i enkelte tilfælde standards, i flere tilfælde egne sange, i alle tilfælde smukke, velturnerede ballader, som giver plads til fokus på / fordybelse i sangerindens suveræne vokal. Ikke ét nummer slører vokalens kvalitet. Alle high-ligter den. Og det af absolut gode grunde.

****  /  Gateway Music  /  26 min.  /  Også anmeldt på netmagasinet gaffa.dk

Please follow and like us:

  • 0
  • Share